30% FLERE JUNIORER I ENGLAND OG WALES
Det er ikke blot i Danmark, at flere og flere unge vil ud i naturen med fiskestangen. I fiskesæsonen 2024-2025 nåede det samlede antal registrerede fisketegn for juniorer mellem 13-16 år over 100.000 for England og Wales. Det er en stigning på mere end 30% fra den foregående sæson, som ligeledes havde en stor stigning.
Væksten viser fiskeriets særlige tiltrækning på tværs af Europa, og peger samtidig på en lovende fremtid for lystfiskeri, båret af unge, der vil ud i naturen, tilegne sig færdigheder og indgå i et stærkt fællesskab.




