VELLYKKET BRANCHEDAG
Vejret holdt og der var stort fremmøde i og udenfor teltet ved Fyelmose torsdag den 8. september.
I løbet af dagen oplevede deltagerne et tætpakket program af oplægsholdere, som alle bød ind med skarpe holdninger, interessant forskning, alvorlige problemstillinger, mulige nye tiltag og konkrete løsningsforslag – altsammen under overskriften Flere Fisk.
Mellem de mange input summede diskussionerne lystigt i teltet, mens solen brød igennem og sensommerstemningen bredte sig ved grillen til frokost.
Dansk Lystfiskeri er meget mere end udsætninger og fokus på flere fisk til flere lystfiskere, men dagens tema blev fornemt rammet ind af de mange oplægsholdere og afrundet med en fælles konstruktiv debat.
Tak til alle for jeres deltagelse og store engagement.