UNDERSØGELSE SKAL VURDERE EFFEKTEN AF SMOLTVAGTERNE

Giver det overhovedet mening at bortskræmme skarver fra å-mundingerne, når der sættes ørredsmolt ud? Meget tyder på det, men nu vil DTU Aqua undersøge sagen gennem en pilotundersøgelse i forbindelse med årets projekt Smoltvagt.

Skarven er som regel på pletten, når der hvert forår sættes i omegnen af 750.000 – 1 million ørredsmolt ud ved udmundingerne af de danske vandløb. Ørrederne bliver derfor ufrivilligt til en tag-selv-buffet, og effekten af udsætningerne bliver tilsvarende mindre.

De små ørredsmolt er særligt sårbare i de første dage efter udsætningen, hvor de typisk klumper sig sammen på korte strækninger i vandløbene, inden de trækker ud i havet for at vokse sig store. Og tidligere undersøgelser, foretaget af seniorforsker ved DTU Aqua, Niels Jepsen, har da også vist, at overlevelsen af smolt er markant lavere, hvis fiskene sættes ud i mundingen af et vandløb fremfor at blive sat ud spredt langs kysten.

Faktisk viser DTU Aquas undersøgelse, at overlevelsen er op mod 40% højere, når smoltene sættes ud på kysten fremfor i åen.
– Da vi sidst undersøgte, om der var fordel i at sætte smolt ud i å-mundingerne, fandt vi, at uanset om fiskene blev udsat morgen eller aften, samlet eller spredt, blev en betydelig del ædt af skarver. Blev fiskene derimod spredt ud på kysten, var andelen ædt af skarv mindre. Der var altså tegn på, at der var en ekstra stor dødelighed ved at blive udsat i å-mundingen uden nogen beskyttelse mod skarv, siger Niels Jepsen.

De nuværende regler for udsætninger er dog klare: Ørredsmoltene skal sættes ud i vandløbene, så man undgår, at de strejfer til andre vandløb, når de er blevet gydemodne. Det er derfor ikke en mulighed at ændre udsætningspraksissen.
Og her kommer projekt Smoltvagt ind i billedet. Som tidligere beskrevet er formålet netop at passe på de sårbare smolt i de kritiske dage efter udsætningerne, så de kan trække til havs og i højere grad undgå skarvens næb. Men har smoltvagterne så i praksis den ønskede effekt? Det skal der nu findes svar på.

– Vi ønsker selvfølgelig at vide, om den store indsats rent faktisk medfører, at flere udsatte smolt overlever og bliver store på kysten. Formålet med årets pilotundersøgelse er at vurdere, om flere smolt undgår at blive ædt af skarv i de første 7-8 måneder, når der er smoltvagter ved udsætningsstedet. Vi vil PIT-mærke 500 smolt og udsætte dem i Syltemade Å, helt lige som vi gjorde i 2020. Derefter vil vi skanne skarvkolonien i Brændegårds sø til vinter – og dermed se hvor mange PIT-mærker, der bliver fundet, og sammenligne med antallet fra 2020, forklarer Niels Jepsen.

Han tror på, at det kommende forsøg kan give en indikation af effekten af smoltvagterne, som så forhåbentlig senere kan følges op af et mere omfattende studie.

– Jeg håber, at vi kan se et tydeligt billede af, at andelen af PIT-mærker, vi finder i skarvkolonien, er tættere på de laveste tal end på de højeste tal fra 2020. Altså at vi nærmer os en dødelighed, der er tættere på de kystudsatte smolt end de å-udsatte smolt fra 2020. Hvis det sker, er det en god indikation på, at smoltvagterne gør en positiv forskel. Vi satser så på at skaffe midler til en mere omfattende undersøgelse, hvor vi sammenligner to udsætninger, en med smoltvagter og en uden smoltvagter, slutter Niels Jepsen.

Vil du vide mere om skarvens indvirkning på danske ferskvandsbestande, kan du læse mere i denne rapport.