VIDEN OM SKARV OG NETVÆRK OMKRING REGULERING
Alle interesserede inviteres hermed til deltagelse i dette tredje aftenmøde i skarvens tegn. Denne gang afholdes arrangementet i Odense.
Mødets formål er at udbrede kendskabet til indsatsområder og regulering af skarv, herunder at skabe netværk blandt dem, som ønsker at deltage aktivt i regulering.
Denne aften får du blandt andet mulighed for at møde Dansk Lystfiskeris og Danmarks Sportsfiskerforbunds rådgiver for regulering af skarv.
PROGRAM
Niklas Albrechtsen, Vandpleje Fyn og Dansk Lystfiskeris skarv-arbejdsgruppe, er aftenens vært og byder velkommen.

VIDEN OM SKARV
Niels Jepsen, seniorforsker hos DTU Aqua, er en af europas førende forskere på skarvområdet.
Han står blandt andet i spidsen for et nyt og storstilet fællesprojekt i EU, som under titlen ProtectFish skal indsamle viden om skarvens prædation.
Denne aften deler Niels Jepsen en del af sin omfattende viden om skarv og deres påvirkning på sårbare fiskebestande.

MYNDIGHEDER OG SKARV
Ejgil E. Andersen er fuldmægtig i Miljøstyrelsen, hvor han blandt andet har erfaringer med regulering af skarv.
Denne aften fortæller han om skarven i myndighedernes perspektiv, og om hvordan der arbejdes med både ansøgninger om regulering af skarv og givne reguleringstilladelser.
LYSTFISKERE OG SKARV
Kaare Manniche Ebert er biolog hos Danmarks Sportsfiskerforbund, hvor han gennem årene har hjulpet mange lystfiskerforeninger med viden om skarv og mulighederne for regulering.
Denne aften orienterer Kaare om Projekt Stalling og Projekt Smoltvagt, som begge engagerer lystfiskere for at reducere skarvens prædation på sårbare fisk.

REGULERING AF SKARV
Lars Erlandsen Brun er rådgiver og konsulent for Dansk Lystfiskeri og Danmarks Sportsfiskerforbund.
Lars har 30 års erfaringer som vildtkonsulent og arbejdet indgående med forvaltning og regulering af dyrearter i Danmark.
Denne aften fortæller han om formålet med den nationale rådgivning, samt muligheder og udfordringer indenfor rammerne af den nuværende forvaltning.
HVOR KAN JEG BIDRAGE?
Aftenen rundes af med opfordringen til at deltage i netværket af foreninger, lystfiskere og frivillige, som aktivt ønsker at deltage i arbejdet med regulering.
DATO OG TID
Torsdag den 13. marts 2025 kl. 18.00 – 21.30.
HVOR
Mødet afholdes i Hestestalden hos FGU Fyn, Falen 200, 5250 Odense SV.
(indkørsel overfor Odense Eventyr Golf).
TILMELDING
Der er et begrænset antal pladser og din deltagelse kræver
tilmelding via linket her – først til mølle.
ARRANGØRER
Dansk Lystfiskeri samarbejder med Danmarks Sportsfiskerforbund, Lystfisker Danmark, Vandpleje Fyn og Fyns Laksefisk om aftenmødet med fokus på skarv.
Arrangementet er støttet af Lystfisker Danmark.
