Dansk Lystfiskeri
  • OM
  • MEDLEMMER
  • VORES FOKUS
  • BLIV MEDLEM
  • BRANCHENYT
  • SØG
  • Menu Menu

HER SÆTTES SMOLTENE UD

Dansk Lystfiskeris kampagne for at redde godt 100.000 overskydende smolt hos Fyns Laksefisk blev afsluttet med det bedst tænkelige resultat i sensommeren 2022.

Alle fisk blev solgt og har nu vokset sig store nok til at blive sat ud i vandløbene.

Udsætningerne er planlagt med rådgivning fra DTU Aqua efter de gældende biologiske og populationsgenetiske retningslinjer for udsætninger.

Smoltene sættes i løbet af april ud i disse vandløb på Sjælland: Tude å, Halleby å og Esrum å.

BLIV SMOLTVAGT

Husk at du kan hjælpe os med at passe på de mange smolt i forbindelse med udsætningerne.

Fra den 5. april og tre uger frem kan du booke en Smoltvagt.

Hvert år i april bliver der sat mere end 1 million havørredsmolt ud i mundingerne af en række danske vandløb. Udsætningerne skal blandt andet være med til at sikre et bedre kystfiskeri. Erfaringerne viser dog, at mange af de små ørreder er et nemt bytte for skarver, måger og andre fiskeædende fugle i de første dage efter udsætningerne.

Derfor lancerer Dansk Lystfiskeri, Danmarks Sportsfiskerforbund, Lystfisker Danmark, Dansk Laksefond, Fyns Laksefisk, Havørred Fyn og Hvilested Dambrug nu det landsdækkende projekt Smoltvagt, hvor frivillige kan melde sig til at skræmme skarver og andre smolt-spisende fugle væk, når ørrederne bliver sat ud. Formålet er, at mange flere af de små ørreder overlever, vokser sig store og dermed er med til at gøre lystfiskeriet på kysterne og i åerne bedre.

LINK

LÆS MERE OM DANSK LYSTFISKERIS SMOLT-KAMPAGNE

BLIV SMOLTVAGT

DEL

  • Del på Facebook
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del via E-mail
DANSK LYSTFISKERI
C/O SPORTSFISKERIETS HUS
SKYTTEVEJ 5, 7182 BREDSTEN
INFO@DANSKLYSTFISKERI.DK

MEDLEMMER
HVEM ER VI
VORES FOKUS
BLIV MEDLEM
BRANCHENYT

Scroll to top
error: Indholdet er beskyttet!