Dansk Lystfiskeri
  • OM
  • MEDLEMMER
  • VORES FOKUS
  • BLIV MEDLEM
  • BRANCHENYT
  • SØG
  • Menu Menu

KVOTE TIL LYSTFISKERI EFTER TUN

Danmark har i 2025 byttet sig til fem tons almindelig tun fra Spanien. Da der er tale om et kvotebytte, reduceres den spanske tunkvote tilsvarende. Der vil således ikke blive fisket flere tun, end det tilkommer EU at fiske. EU’s kvote på tun er aftalt inden for rammerne af Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT).

I tråd med den fiskeriaftale, der blev indgået inden sommerferien, tildeles tunkvoten nu lystfiskeri. Det blev bekendtgjort i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris Tunbekendtgørelse nr. 1032, som trådte i kraft den 25. juli 2025.

Fiskeriet efter tun bliver åbent i den danske del af Skagerrak, Kattegat og Østersøen i begrænsede perioder fra, den 8. september til den 26. september 2025 og igen fra den 6. oktober til den 31. oktober 2025.

For at sikre forsvarlig håndtering af lystfiskeriet efter de store tun, skal der søges om tilladelse til fiskeriet hos Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Indtil videre er det kun lystfiskere, som har deltaget i DTU Aquas forsøgsfiskeri, der kan søge om tilladelsen, og der udstedes i 2025 kun tilladelser til 20 både. Deadline for ansøgning er den 11. august og for de både, der får en tilladelse til lystfiskeri efter tun, afholdes der informationsmøde om de nærmere betingelser for lystfiskeriet efter tun.

– For branchen er der spændende perspektiver i, at et dansk lystfiskeri efter tun nu genoplives i kraft af kvotetildelingen. Umiddelbart er tunfiskeri et teknisk og meget udstyrskrævende fiskeri forbeholdt få specialiserede lystfiskere, men på sigt kan den nye forvaltning af fiskeriet bane vejen for et bæredygtigt og professionelt organiseret sportsfiskeri. Det vil kunne åbne muligheden for, at betydeligt flere lystfiskere får chancen for at prøve kræfter med de store fisk, siger Peter Lyngby, formand for Dansk Lystfiskeri.

LINKS

DTU AQUA: TUNEN – EN GEVINST FOR BÅDE BIODIVERSITET OG ØKONOMI

BEKENDTGØRELSE OM LYSTFISKERI EFTER ALMINDELIG TUN I 2025

DEL

  • Del på Facebook
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del via E-mail
DANSK LYSTFISKERI
C/O SPORTSFISKERIETS HUS
SKYTTEVEJ 5, 7182 BREDSTEN
INFO@DANSKLYSTFISKERI.DK

MEDLEMMER
HVEM ER VI
VORES FOKUS
BLIV MEDLEM
BRANCHENYT

Scroll to top
error: Indholdet er beskyttet!