TANGEVÆRKET SKRABER BUNDEN
Historien om Tangeværket, opstemningen af Gudenåen og Gudenålaksens endeligt, har fået endnu et uheldigt kapitel. Mandag den 10. marts 2025 lukkede Norlys, som i dag driver Tangeværket, nemlig for vandet og Gudenåen skrumpede ind til en smal rende uden bevægelse. Det ses på de billeder og film, den noget rystede laksefisker Henrik Møller, tog med sin telefon.
Den slags uheld er fatale for lakseæg og -larver, som ikke tåler at blive tørlagte i bundens grus. Timingen er derfor nærmest skæbnens ironi, for grundet Tangeværket har det i mange år været småt med gydende laks i Gudenåen. Hovedparten af Gudenåens gydebanker ligger nemlig enten under eller ovenfor Tange Sø. Men netop sidste år blev der gjort en lokal investering i åen og etableret en gydebanke nedenfor Tangeværket. Lokale observatører kunne med stor glæde konstatere, at der allerede i vinter var aktivitet blandt laksene på gydebanken.
Danmarks Sportsfiskerforbunds natur- og miljøkonsulent, Lars Brinch Thygesen, udtalte sig tidligere på ugen til TV2 Østjylland om hændelsen:
– Det er meget lidt hensigtsmæssigt, for det er ikke naturligt, at vandet falder 80 centimeter på så kort tid. Hvis der var æg i de gydebanker, er de højst sandsynligt gået til!

STOR FRUSTRATION HOS DCV
Bekymringen deles af Gert Holdensgaard, direktør for Danmarks Center for Vildlaks (DCV), som i snart 35 år har udsat laks i Gudenåen. Gert Holdensgaard er om nogen frustreret og uforstående overfor, at vi i Danmark ikke for længst har givet landets længste vandløb frit løb igen.
– Lakseprojektet i Gudenåen startede i 1987, med en forvisning om, at der kunne genskabes en ny laksestamme i Gudenåen, og at Tangeværket havde udtjent sin forpligtigelse.
Danmarks Center for Vildlaks har siden 1990 udsat i størrelsesordenen 100.000 lakseyngel (smolt) i Gudenåen hver år. Udsætningerne, der i dag har en værdi af 1,3 mio. kr. årligt, finansieres af Lystfiskerforeningerne nedstrøms Tangeværket, Randers- og Favrskov Kommuner, DCV og private sponsorer.
Der bliver årligt fanget mellem 450 og 1.000 laks af lystfiskere i Gudenåen, og værdien af det rekreative fiskeri i Gudenåen blev i 2013 beregnet af Cowi til 7,7 mio. kr. årligt.
I 2022 blev der indgået et samarbejde mellem DCV og Viborg Kommune mhp. at gennemføre nogle vandløbsforbedrende tiltag i Gudenåen nedstrøms Tangeværket, for at skabe bedre betingelser for biodiversiteten og laksefiskene i åen.
I 2024 blev der således udlagt skjulesten på tre lokaliteter samt etableret en gydebanke. En samlet investering på 300.000 kr. Allerede her i vinter var der aktivitet på gydebanken.
Imidlertid er det yderst tvivlsomt om laksenes æg og fiskelarver har overlevet i gydegruset efter at Norlys den 10. marts lukkede for alt gennemstrømning af vand i Gudenåen ved Tangeværket og derved tørlagde gydebanker og store dele af vandløbsbrinkerne. En helt igennem ødelæggende hændelse, der påvirkede vandløbet adskillige km nedstrøms. Og samtidigt helt uforståeligt, da vandet burde være ledt gennem frislusen, hvis der var driftstop på værket.
Hvordan kan vi dog blive ved med at acceptere, at Norlys og Tangværket kan umuliggøre, at der kan genskabes et naturligt vandløb med stor biodiversitet og selvreproducerende laksefisk? lyder opråbet fra Gert Holdensgaard.

LAKSENES LOKALE VÆRDI
Gudenåens laks har også stor værdi for lokale forretningsdrivende. Åens laks tiltrækker hvert år lystfiskere fra hele landet, men dårlig omtale smitter desværre lynhurtigt af på laksefiskernes interesse. Det ved René Busk, indehaver af grejbutikkerne Lystfisk.dk i Randers og Trige alt om. Er der ingen laks, bliver lystfiskerne hjemme på sofaen. En historie som denne gavner ikke butikkens forestående Laksekonkurrence, som afvikles den 5. april i samarbejde med lokale lyst- og sportsfiskerforeninger.
– Når laksene går op i Gudenåen i foråret, strømmer lystfiskere til fra nær og fjern. Vi mærker tydeligt, når de første fangstrapporter pibler frem, for så dukker nysgerrige kunder hurtigt op i butikken. Lystfiskerne skal bruge udstyr og samtidig have tips til fiskeriet eller lokale overnatningsmuligheder. Laks i åen er, ud over den enorme rekreative værdi ud i trivsel og glæde, også en økonomisk kædereaktion op langs åen. I vores butikker er vi selvfølgelig glade for at sælge fiskegrej til laksefiskerne, men de skal jo samtidigt både spise, have tag over hovedet og måske tanke bilen, mens de besøger os i det østjyske.
Om der er laks eller ej har en enorm økonomisk betydning. Selvfølgelig for os erhvervsdrivende, men i lige så høj grad for det lokale foreningsliv, hvis eksistens også afhænger af medlemskaber og solgte fiskekort til lokale og tilrejsende lystfiskere.
Tangeværket er i forvejen en sørgelig og al for langstrakt historie, men ligefrem at lukke for vandet er en katastrofe. Sådan en bommert må bare ikke ske i naturen i dagens Danmark, og det er uhyre trist for den store indsats, der er lagt i de nye gydebanker. Tangeværket har i min optik for længst udtjent sin samfundspligt og har ikke nogen berettigelse i 2025, siger René Busk.
Både Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Naturfredningsforening håber og presser på, at aftalen om den grønne trepart omsider kan sætte Gudenåen fri – læs blandt andet mere her.
