Dansk Lystfiskeri
  • OM
  • MEDLEMMER
  • VORES FOKUS
  • BLIV MEDLEM
  • BRANCHENYT
  • SØG
  • Menu Menu

NORLYS SVARER PÅ KRITIK: NYT BEREDSKAB PÅ TANGEVÆRKET IVÆRKSAT

Efter gentagne driftsforstyrrelser på Tangeværket og en direkte henvendelse fra Danmarks Sportsfiskerforbund og Dansk Lystfiskeri, har Norlys nu svaret på kritikken.

I et brev oplyser Norlys, at der er udarbejdet en ny beredskabsplan, og at sikkerhedsprocedurerne på værket styrkes.

Driftsforstyrrelsen den 10. marts 2025, som førte til markante fald i vandstanden i Gudenåen og truede både fisk og fauna, skyldtes ifølge Norlys en fejl på det kollektive elnet. Ifølge Norlys blev fejlen håndteret hurtigt, men anlægget var først i fuld drift igen efter en time.
Samtidig skriver Norlys, at en ny beredskabsplan nu er iværksat så lignende uheld kan undgås fremadrettet.

Danmarks Sportsfiskerforbund og Dansk Lystfiskeri anerkender, at der nu bliver taget skridt for at forbedre sikkerheden.

– Vi ser positivt på, at man nu vil styrke sikkerhedsprocedurerne på værket. Men vi kommer fortsat til at holde skarpt øje med driften og eventuelle nye eksempler på pludselige vandstandsændringer, som kan have store konsekvenser for fisk og fauna i nedstrøms værket, siger Peter Lyngby, formand for Dansk Lystfiskeri.

Han bliver bakket op af formand for Danmarks Sportsfiskerbund, Torben Kaas, som understreger, at der parallelt arbejdes videre med en permanent løsning ved Tangeværket. Nærmere præcist en reetablering af Gudenåen.

– Det er Tange Sø og Tangeværket, der i sig selv er det afgørende problem i forhold til at få skabt et sammenhængende vandløb til gavn for naturen, vandmiljøet og friluftslivet omkring åen. Derfor fortsætter vi arbejdet for en fri, vild og genetableret Gudenå, slutter Torben Kaas.

LINKS

NORLYS BEDES BELYSE BEKYMRING

TANGEVÆRKET SKRABER BUNDEN

DEL

  • Del på Facebook
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del via E-mail
DANSK LYSTFISKERI
C/O SPORTSFISKERIETS HUS
SKYTTEVEJ 5, 7182 BREDSTEN
INFO@DANSKLYSTFISKERI.DK

MEDLEMMER
HVEM ER VI
VORES FOKUS
BLIV MEDLEM
BRANCHENYT

Scroll to top
error: Indholdet er beskyttet!