ØNSKER TIL SKARVFORVALTNING

Hos Dansk Lystfiskeri betragter vi skarven som en af de største trusler mod vores danske fiskebestande og dermed vores medlemmers forretningsgrundlag.

Skarven hører til i Danmark, men bestanden har nået en kritisk størrelse, som nu påvirker fiskebestande i alle vandløb, alle søer og alle kystområder i hele landet.

Flere steder har skarven toldet så hårdt på fiskebestandene, at der reelt ikke er et fiskeri tilbage – eksempelvis i Odense Fjord, Råsted Lilleå og Mossø.

Dansk Lystfiskeri foreslår derfor en ny indsats mod skarven, hvor der tages hensyn til, at både fugle og fisk skal have en plads i den danske natur. En indsats, hvor både mål og virkemidler er beskrevet.

Læs Dansk Lystfiskeris guide: Sådan Regulerer Du Skarv 

Der skal fastsættes en grænse for, hvor mange ynglepar der er plads til i Danmark. Mange nok til at skarven ikke er truet, men samtidigt så få, at fiskebestande heller ikke trues.

Det skal fastlægges præcist, hvor disse ynglepar/skarvkolonier kan være, hvor mange reder de hver må rumme, og hvordan disse pladser efterfølgende beskyttes.

Alle andre ynglepladser/kolonier fjernes og nye forhindres i at opstå.

Ovenstående får Naturstyrelsen et overordnet ansvar for bliver praktiseret.

Der skal der udpeges særligt beskyttede områder/vande, hvor skarven ikke må færdes og fiske – eksempelvis i åmundinger, sårbare søer og åer, flaskehalse, fjorde m.m.

I disse områder må der i udgangspunktet altid reguleres skarv under gældende jagtlovs regler, eller der gives dispensation til jagtlovsreglerne, så reguleringen stadig kan foregå, hvis reguleringsstedet eksempelvis ligger indenfor byzone, hvor jagt i udgangspunktet ikke er tilladt.

Igen får Naturstyrelsen ansvaret for at tale med lodsejere og derigennem sørge for, at reguleringen kommer til at ske. Gerne i samarbejde med lokale frivillige.

Samtidig skal der være mulighed for, og nem adgang til, at søge om særlige reguleringstilladelser andre steder, når situationen i perioder kræver det. Det kan eksempelvis være i sårbare fiskearters gydeområder, ved udtræk af havørred- og laksesmolt eller i forbindelse med fiskeudsætninger.

Fredningen af skarven har virket over evne. Derfor mener Dansk Lystfiskeri, at det er vigtigt, at Danmark arbejder aktivt i EU for at fjerne fredningen af skarv.

Dansk Lystfiskeri mener, at skarvens skadevirkning er så veldokumenterede, at der ikke er behov for at bruge mere tid og flere penge på dokumentation.

Nu er det konkret handling der skal til.

I mellemtiden arbejder Dansk Lystfiskeri aktivt for at skabe fokus på problemerne ved skarv. Derudover arbejder vi på at skabe et øget samarbejde mellem lystfiskere og jægere med henblik på en øget regulering og bortskræmning af skarv ved udvalgte pladser, indenfor de rammer som nuværende lovgivning giver muligheder for. 

Dansk Lystfiskeri er opmærksomme på, at sæler lokalt kan være en lige så stor udfordring som skarven, og vores holdning til sæler er den samme som til skarv. Der skal være sæler i Danmark, men ikke så mange, at de udgør en trussel mod lokale fiskebestande.

Dansk Lystfiskeri opfordrer til, at regulering af sæler afgøres lokalt fra sag til sag.