SKARVREGULERINGENS 10 BUD

Lovgivningen rummer forskellige muligheder for regulering af skarv. Implicit i reguleringsmulighederne ligger der en politisk erkendelse af problemstillingerne mellem bestande af skarv og bestande af fisk.

Her giver skarvrådgiver Lars Erlandsen Brun sine 10 bud på en effektiv regulering af skarv.

Under de 10 bud kan du læse og downloade en række yderligere gode råd og mere uddybende vejledninger, hvis du gerne vil i gang med regulering af skarv – uanset om du er jæger eller med i en lyst- eller sportsfiskerforening.

Find fuglene, deres rastepladser og trækruter. Lur deres vaner af. Lær dem og deres adfærd at kende.

Hvor fisker de? Hvad fisker de? Hvor sidder de? Hvorfor sidder de der? Hvornår på dagen trækker de? Hvor sover de? Hvor kommer de nye fugle fra? Hvilke kolonier skyder man fugle fra?

Indsaml informationer om ringmærkning mm. Følg optællingerne fra DOF. Ikke kun i nærområdet, men i særdeleshed også de punkter, de laver trækoptælling fra.

Koordiner reguleringen med de øvrige, der driver jagt og regulering af skarv i området.

Effektiv regulering kræver koordinering, oplæring, sammenhold og vidensdeling.

Det springende punkt er netværket og koordineringen af reguleringen. Hvis det fungerer, kan man få noget godt ud af de fleste situationer.

Hvem af jægerne, der i sidste ende skyder fuglen er ligegyldigt – det vigtige er, at skarverne bliver reguleret.

Opdel et stort område i områder med konstant og fri adgang til regulering og 4-5 delområder med koordineret regulering.

Hold konstant regulering på områder med fri regulering.

På delområder med koordineret regulering, reguleres der i rotation med 2-3 ugers intervaller.

Pålandsvind presser skarverne langs kysten og giver højere udbytte end regulering ved fralandsvind.

Ved vind over ca. 10-12/S i middelvind, sætter fuglene sig ‘fast’. De fisker ikke og opholder sig blot stille på rastepladsen – undgå at skyde på dem under disse forhold. Man skræmmer blot en masse fugle for at regulere en enkelt eller få.

Udnyt fugletrækket i august, september, oktober og november. Her kommer der skarv fra nord.

Skarverne ‘bæres’ af nordøstenvind og fuldmåne, så læs sæsonen og vejret.

Undgå ‘lommer’ i beskydningen. Fuglene opfatter hurtigt områder, hvor der ikke reguleres. Det kan få dem til at sætte sig i de områder, hvor mulighederne og adgangen til regulering er begrænset.

Hvis skarverne har sat sig i sådanne områder – og hvis det er muligt – så forsøg på anden vis at presse eller skræmme skarverne væk på andre måder end ved regulering.

Undgå at skyde på skarv, der er på rastepladsen i større flokke.

Skyd i stedet på skarverne enkeltvis, eller når de kun kommer 2-3 stykker samlet.

Herved undgås det, at man kun får reguleret én skarv – men lærer alle de andre, at her skal de passe på.

Nøjes aldrig med at blot skræmme skarverne væk fra jagtområderne.

Reguler dem i stedet.

Der reguleres for at begrænse antallet af skarv – ikke fordi naboen mangler dem.

Brug lokkefugle og godt med camouflage under reguleringen.

Skarv ser fantastisk og er meget lærenemme, når det gælder fare på færde.

Skarverne i august og september er ‘dyre’ fugle. Dem har vi indirekte fodret på i ti måneder af året.

Skarver klækket i indeværende år er samtidig nemmere at regulere end gamle er erfarne skarv.

Dansk Lystfiskeri har som et erklæret mål at begrænse skarvers prædation på sårbare bestande af fisk.

Gennem bidrag fra sponsorer, støtte fra den nationale strategi for lystfiskeri, via Lystfisker Danmark, og et samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund, er det lykkedes at indsamle midler til en forstærket og national rådgiverindsats.

Rådgiver Lars Erlandsen Brun kan kontaktes på mail: lars@dansklystfiskeri.dk