SÖLV OG FISKEGLÆDE
I ABU Garcia Sölvs film For the Love of Seatrout Fishing vises både spontan fiskeglæde og stor kærlighed til det danske havørredfiskeri på kysten.
Irena Mathiasen og Louise Møhring fisker på Møn, mens de fortæller om fiskeriets fascinerende magi – og den evige vekslen mellem hektiske adrenalinfyldte øjeblikke og den rekreative, beroligende værdi og effekt. Gennem filmens godt 7 minutter bliver der dog også tid til at lande en stribe flotte fisk.
For the Love of Seatrout Fishing er flot fotograferet af Frederik Lorentzen.




