KAMPAGNE: TAG MED…
Dansk Lystfiskeri samarbejder i øjeblikket med Fishing in Denmark og Danmarks Sportsfiskerforbund om en kampagne på sociale medier.
Kampagnen har til formål at rette fokus på sommerens fiskeri, hvor blandt andet hornfisk, sild og makrel gæster vores farvande i stort antal. Disse fiskearter er i vækst og er ideelle til at vække glæden ved lystfiskeri hos nystartede og potentielle lystfiskere. Derfor rettes kampagnens fokus mod det nye Tag Med Ud og Fisk område på den nationale Fishing in Denmark portal for lystfiskere.
Tag Med Ud og Fisk området beskriver blandt andet, hvordan man kommer godt i gang som lystfisker.
Kampagnen køres bredt på sociale medier og rammer derfor ikke kun nuværende lystfiskere. Har du ikke allerede mødt kampagne-filmen på Instagram eller Facebook, kan du se den herunder.
Filmen er produceret af JustFishing.