GENERALFORSAMLING 2023
Allerede før det officielle startskud kl. 10 var samtalerne lystigt i gang over kaffekopperne mellem de mange fremmødte medlemmer af Dansk Lystfiskeri. Ligesom stiftelsen for et år siden, blev årets generalforsamling afviklet på Lundsgaard Gods på Fyn.
Generalforsamlingens dagsorden var følgende jf. foreningens vedtægter:
Valg af dirigent og referent.
Bestyrelsens beretning for det foregående år.
Drøftelse af Dansk Lystfiskeris virksomhed i det kommende år.
Forelæggelse og godkendelse af årsrapport.
Indkomne forslag.
Fastsættelse af kontingentsatser for det kommende år.
Forelæggelse til orientering af budget for indeværende år.
Valg til bestyrelsen.
Valg af suppleanter
Valg af revisor.
Eventuelt.
Arne Kvist Rønnest fra Lystfisker Danmark / Fishing in Denmark blev valgt som dirigent og styrede dagen sikkert gennem dagsordenen.
Efter godkendelse af beretning, fremtidig virksomhed og foreningens økonomi blev der afholdt valg til bestyrelsen.
Morten Valeur fra Ahrex Hooks blev valgt ind i bestyrelsen, og Gordon P Henriksen og Linda Bollerup Høgh modtog genvalg til deres poster. Christen Stenild bliver Dansk Lystfiskeris nye næstformand.
Dansk Lystfiskeris bestyrelse det næste år er derfor denne:
Peter Lyngby, Strip Strike Media (formand)
Christen Stenild, Pure Fishing (næstformand)
Claus Eriksen, Go Fishing
Torben Kaas, Danmarks Sportsfiskerforbund
Gordon P. Henriksen, Megalops
Linda Bollerup Høgh, Fyns Laksefisk
Morten Valeur, Ahrex Hooks
Søren Thomassen, Danmarks Center For Vildlaks (suppleant)
Frank Sjøgren, Frankfisker (suppleant)
Martin Hubert, Spar Lystfiskeri (suppleant)
Generalforsamlingen afsluttedes hen på eftermiddagen i god ro og orden over kolde vand og øl – og alle deltagere forlod salen med en gaveæske med tre flasker Havørredskum.
Jesper K. Johansen fra Rapala VMC bistod med referat, og dette udsendes til alle medlemmer i uge 8, efter næste uges vinterferie.