Dansk Lystfiskeri
  • OM
  • MEDLEMMER
  • VORES FOKUS
  • BLIV MEDLEM
  • BRANCHENYT
  • SØG
  • Menu Menu

VIDEN OM SKARV OG NETVÆRK OMKRING REGULERING

Alle interesserede inviteres hermed til deltagelse i dette tredje aftenmøde i skarvens tegn. Denne gang afholdes arrangementet i Odense torsdag den 13. marts 2025.

Mødets formål er at udbrede kendskabet til indsatsområder og regulering af skarv, herunder at skabe netværk blandt dem, som ønsker at deltage aktivt i regulering.

Denne aften får du blandt andet mulighed for at møde Dansk Lystfiskeris og Danmarks Sportsfiskerforbunds rådgiver for regulering af skarv.

PROGRAM

Niklas Albrechtsen, Vandpleje Fyn og Dansk Lystfiskeris skarv-arbejdsgruppe, er aftenens vært og byder velkommen.

VIDEN OM SKARV

Niels Jepsen, seniorforsker hos DTU Aqua, er en af europas førende forskere på skarvområdet.

Han står blandt andet i spidsen for et nyt og storstilet fællesprojekt i EU, som under titlen ProtectFish skal indsamle viden om skarvens prædation.

Denne aften deler Niels Jepsen en del af sin omfattende viden om skarv og deres påvirkning på sårbare fiskebestande.

MYNDIGHEDER OG SKARV

Ejgil E. Andersen er fuldmægtig i Miljøstyrelsen, hvor han blandt andet har erfaringer med regulering af skarv. 

Denne aften fortæller han om skarven i myndighedernes perspektiv, og om hvordan der arbejdes med både ansøgninger om regulering af skarv og givne reguleringstilladelser.

LYSTFISKERE OG SKARV

Kaare Manniche Ebert er biolog hos Danmarks Sportsfiskerforbund, hvor han gennem årene har hjulpet mange lystfiskerforeninger med viden om skarv og mulighederne for regulering.

Denne aften orienterer Kaare om Projekt Stalling og Projekt Smoltvagt, som begge engagerer lystfiskere for at reducere skarvens prædation på sårbare fisk. 

REGULERING AF SKARV

Lars Erlandsen Brun er rådgiver og konsulent for Dansk Lystfiskeri og Danmarks Sportsfiskerforbund.

Lars har 30 års erfaringer som vildtkonsulent og arbejdet indgående med forvaltning og regulering af dyrearter i Danmark.

Denne aften fortæller han om formålet med den nationale rådgivning om regulering af skarv. Lars ridser nuværende erfaringer og anbefalinger op, ligesom han giver et oplæg til en koordineret indsats på Fyn.

HVOR KAN JEG BIDRAGE?

Aftenen rundes af med opfordringen til at deltage i netværket af foreninger, lystfiskere og frivillige, som aktivt ønsker at deltage i arbejdet med regulering og en koordineret indsats.

DATO OG TID

Torsdag den 13. marts 2025 kl. 18.00 – 21.30.

HVOR

Mødet afholdes i Hestestalden hos FGU Fyn, Falen 200, 5250 Odense SV. 
(indkørsel overfor Odense Eventyr Golf).

TILMELDING

Der er et begrænset antal pladser og din deltagelse kræver
tilmelding via linket her – først til mølle.

ARRANGØRER

Dansk Lystfiskeri samarbejder med Danmarks Sportsfiskerforbund, Lystfisker Danmark, Vandpleje Fyn og Fyns Laksefisk om aftenmødet med fokus på skarv.

Arrangementet er støttet af Lystfisker Danmark.

LINKS

DANSK LYSTFISKERIS SKARV-ARBEJDSGRUPPE

TILMELDING TIL ARRANGEMENTET

DEL

  • Del på Facebook
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del via E-mail
DANSK LYSTFISKERI
C/O SPORTSFISKERIETS HUS
SKYTTEVEJ 5, 7182 BREDSTEN
INFO@DANSKLYSTFISKERI.DK

MEDLEMMER
HVEM ER VI
VORES FOKUS
BLIV MEDLEM
BRANCHENYT

Scroll to top
error: Indholdet er beskyttet!