VELKOMMEN TIL WATERMAN TRAVELS MINI-MESSE
Som noget nyt i 2023 inviterer Waterman Travel både nye og gamle kunder til en hyggelig og informativ eftermiddag lørdag den 7. januar 2023, hvor rejsearrangøren byder på masser af aktiviteter, grejfremvisning samt mulighed for køb af fiskegrej til fordelagtige priser.
Program:
12.30 Dørene åbnes
13.00 Info om Drake Bay v/Steen Lyngsø
14.00 Info om Maldiverne og Florida v/Søren Vesth
15.00 Grejfremvisning og kasteteknik ved Sorø Sø
15.00-16.00 Salg af pølser ved Sorø Sø
16.00 Info om Mexico, Kroatien mv. v/Jesper Johannesen
16.45 Konkurrencen afgøres og præmier overrækkes
17.30 Dørene lukkes
Hele dagen vil Waterman Travel have repræsentanter fra forskellige grejforhandlere samt importører til stede, så gæsterne kan se og føle fiskegrejet og ikke mindst få gode råd til de forskellige ture og rejser. Ligeledes vil flere af Waterman Travels turledere være tilstede, og man kan derfor få en god snak med dem om forskellige destinationer.
På de forskellige info-sessioner præsenteres rejser og destinationer som inspiration, men det vil også være muligt for kunder at spørge ind til konkrete emner vedr. en konkret tur, man senere selv skal med på. I løbet af info-sessionerne vil der også blive præsenteret relevant fiskegrej.
Hvis søen er isfri, vil Waterman Travel afholde fremvisning af kastegrej og fisketeknik nede ved Sorø Lystfiskerforenings bådebro. Christen Stenild fra Purefishing vil vise noget af årets nye grej, blandt andet de nye Penn Slammer 4 og Penn Authority hjul. Waterman Travel vil desuden vise de mest brugte kunstagn, og fortælle om hvordan de bedst fiskes. Imens kan der købes pølser og drikke af Sorø Lystfiskerforening.
På mini-messen afholder Waterman Travel samtidig en konkurrence med flotte præmier, blandt andet gavekort og diverse grejpræmier. Regler og præmieliste udleveres ved indgangen.
Praktisk info:
Adressen er Frederiksvej 27, 4180 Sorø
Arrangementet er gratis
Alle er velkomne – tag bare naboen og fiskekammeraterne med!